SPECIALDESIGNET BRÆNDEOVN MED EGERNMOTIV
Morsøs 2140 ovn er tegnet af designeren Robin Levien fra det kendte engelske designfirma Queensbury, Hunt & Levien (London). 2140 er en konvektionsovn, som findes med egernmotiv.
Morsø 2140 støbejernsbrændeovn er velegnet som boligens primære varmekilde. Brændeovnen har et ekstra bredt brændkammer, som betyder at der kan bruges store glasruder, som giver et flot udsyn til ilden. Morsø’s forbrændingssystem med rudeskyl sikrer, at glasset altid er rent ved korrekt fyring.
EFFEKTIV BRÆNDEOVN
Ovnen er udstyret med rysterist, askehylde og askeskuffe, som gør det nemt at fjerne aske og rengøre ovnen. Ovnen er velegnet til både træ og briketter, og ved effektiv fyring kan den opvarme op til 120 m2 boligareal.